dTE Gorm den Gamle

Handels- og leveringsbetingelser

Disse vilkår er gældende for ethvert køb og enhver levering af varer fra Antikvariatet Gorm den Gamle, Bjerlev Hedevej 2, Bjerlev, 7300 Jelling, tlf. 40960402, e-mail: : info@gorm-den-gamle.com, CVR: 30099362.

Indgåelse af aftale
Der er indgået en bindende aftale mellem dig som køber og Antikvariatet Gorm den Gamle, når du har afgivet bestilling på en vare. Alle aftaler er underlagt almindelige danske aftaleretlige regler. Du kan blive nærmere orienteret om disse regler og din egen retslige status på www.forbrug.dk. I forbindelse med on-line køb sender vi en ordrebekræftelse til dig, som også indeholder oplysninger om reklamations- og returret.

Priser og moms
Priser er netto kontant i danske kroner inkl. brugtmoms, som ikke kan fratrækkes. Brugtmomsordningen har til formål at undgå dobbeltbeskatning. Læs mere om ordningen på: www.skat.dk. Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer og udsolgte varer.

Betaling
Der er flere måder at betale på hos Antikvariatet Gorm den Gamle:
  1. Kreditkort:
    Du kan betale med følgende kort: Dankort, VISA/Dankort, Visa Electron, Mastercard, Maestro og JCB. Beløbet hæves først når, vi har ekspederet din ordre. Oplysningerne om dit kreditkort er utilgængelige for os og slettes automatisk, når transaktionen er gennemført. Kvittering for betaling fremsendes sammen med dine varer. Ingen yderligere gebyrer.
    Procedure:
    1. Læg de ønskede varer i indkøbskurven
    2. Tryk på "Se varer" og forvis dig om, at indholdet af indkøbskurven er korrekt
    3. Tryk på "Gå til bestilling" og følg bestillingens tre trin:
      Trin 1: Udfyld kundeoplysninger
      Trin 2: Vælg metode for betaling (Dankort, VISA/Dankort, Visa Electron, Mastercard, Maestro, JCB) og levering
      Trin 3: Godkend køb
    4. Du ledes nu igennem betalingssystemet, hvor du bedes indtaste oplysninger om dit Dankort, VISA/Dankort, Visa Electron, Mastercard, Maestro eller JCB
    5. Når transaktionen er gennemført succesfuldt får du vist en kvitteringsside (ellers en fejlmeddelelse baseret på svaret fra PBS)
    6. Du modtager en e-mail fra Antikvariatet Gorm den Gamle med ordrebekræftelse
  2. Betaling via pengeinstitut:
    Du kan betale ved overførsel til vores pengeinstitut. Så snart indbetalingen er registreret sender vi varen/varerne vedlagt kvittering. Du får besked via e-mail, når ekspeditionen er gennemført.
    Procedure:
    1. Læg de ønskede varer i indkøbskurven
    2. Tryk på "Se varer" og forvis dig om, at indholdet af indkøbskurven er korrekt
    3. Tryk på "Gå til bestilling" og følg bestillingens tre trin:
      Trin 1: Udfyld kundeoplysninger
      Trin 2: Vælg metode for betaling (Bankoverførsel) og levering
      Trin 3: Godkend køb
    4. Du modtager en e-mail fra Antikvariatet Gorm den Gamle med ordrebekræftelse samt nærmere anvisninger for betalingen
  3. Betaling via Girokort:
    Du kan betale ved overførsel til vores girokonto ved at udfylde et girokort på posthus eller i pengeinstitut. Så snart indbetalingen er registreret sender vi varen/varerne vedlagt kvittering. Du får besked via e-mail, når ekspeditionen er gennemført. Vær opmærksom på, at der opkræves gebyr i forbindelse med brug af girokort. Procedure:
    1. Læg de ønskede varer i indkøbskurven
    2. Tryk på "Se varer" og forvis dig om, at om indholdet af indkøbskurven er korrekt
    3. Tryk på "Gå til bestilling" og følg bestillingens tre trin:
      Trin 1: Udfyld kundeoplysninger
      Trin 2: Vælg metode for betaling (Giro) og levering
      Trin 3: Godkend køb
    4. Du modtager en e-mail fra Antikvariatet Gorm den Gamle med ordrebekræftelse samt nærmere anvisninger for betalingen.
  4. Kontant
    Du betaler ved kassen, når du afhenter varer hos Antikvariatet Gorm den Gamle.
Din sikkerhed
I forbindelse med din bestilling modtager vi oplysninger om navn, adresse osv. fra dig. Disse informationer anvendes udelukkende internt hos Antikvariatet Gorm den Gamle og vil ikke blive videregivet til en tredjepart. Ifølge Persondataloven har du altid ret til indsigt i, hvilke personlige oplysninger, virksomheder, foreninger og myndigheder anvender. Disse oplysninger kan du også forlange revideret eller fjernet. Se www.datatilsynet.dk for yderligere information. Oplysninger i forbindelse med anvendelsen af kreditkort er ikke tilgængelige for Antikvariatet Gorm den Gamle. Betalingssystemet på vores web site er et eksternt modul, som er godkendt af PBS, hvorfor det også lever op til de krævede sikkerhedskrav. Al kommunikation mellem betalingssystem og kortindehaver sker via en sikker (krypteret) forbindelse (HTTPS), som gør, at uvedkommende ikke kan få adgang til de udvekslede oplysninger. På samme måde krypteres også data, der sendes mellem betalingssystemet og PBS' betalingsserver. Hos Antikvariatet Gorm den Gamle har vi kun adgang til et administrationsværktøj til håndtering af betalingen i forbindelse med vareekspeditioner.

Levering
Antikvariatet Gorm den Gamle ønsker at yde en optimal service - også når det drejer sig om hurtig levering. Vi sender normalt via Post Danmark, men du kan naturligvis også selv afhente varerne i butikken. Husk i så fald at markere "Afhentning", når du afgiver din bestilling. Du vil modtage besked pr. e-mail, når bestillingen er klar til afhentning. Alle ordrer ekspederes enten samme arbejdsdag eller den næste, afhængig af, hvornår de indløber og betaling er registreret. Nogle varer skal vi desuden hente på vores fjernlager. Leveringstiden indenfor Danmarks grænser vil normalt være 1-3 hverdage. Ved forsendelser til udlandet vil leveringstiden kunne variere, da den afhænger af udbringningsforholdene det pågældende sted. Bem.: I forbindelse med ferie og lignende samt forhold, der skyldes force majeure, kan der gå længere tid.

Leveringsomkostninger
Du kan spare penge ved at afgive flere ordrer på én gang, da de så kan sendes samlet. Indeholdt i leveringsomkostninger er indkøb af emballage, pakning, ekspedition og porto. Vi sender normalt med Post Danmark, hvis aktuelle takster kan findes på www.postdanmark.dk.

Fortrydelsesret og returnering
Du kan indenfor 14 dage returnere det bestilte, hvis du fortryder dit køb, jfr. bestemmelserne i forbrugeraftaleloven om forbrugerkøb. Du kan enten nægte at modtage varen, når den leveres (så ryger den retur), du kan også personligt returnere den til vores adresse i åbningstiden og endelig kan du sende den. Du skal dog selv betale de omkostninger, som er forbundet med returneringen af den bestilte vare, og du har selv ansvaret for varen under forsendelsen. Varen skal være i samme stand som ved modtagelsen. Tidspunktet for returnering regnes at være fra postvæsnets modtagelse af varen. Ved returnering af en vare bedes du venligst vedlægge en kopi af kvitteringen, således at vi kan tilbagebetale dig varens pris. Såfremt betingelserne er opfyldt for, at fortrydelsesretten kan gøres gældende, vil du hurtigst muligt modtage en check med beløbet. Checken tilstiles den adresse, der er registreret i forbindelse med købet.

Reklamationsret
Selvom vi stedse bestræber os på at handle korrekt, kan der forekomme forbytninger eller andet. Hvis den bestilte vare er behæftet med fejl eller mangler, kan du omkostningsfrit returnere den til Antikvariatet Gorm den Gamle. Vi vil derefter refundere din købspris. Hvis du vælger at sende varen til os refunderer vi også forsendelsesomkostningerne. En check med det samlede beløb vil blive tilstilet den adresse, som er registreret i forbindelse med købet. Reklamationsretten gælder efter købeloven i to år for alle varer. Det betyder, at du som kunde kan klage over fejl eller mangler ved et produkt, som er opstået indenfor dette tidsrum. Du bør dog altid reklamere til os inden for rimelig tid efter konstateringen af fejl eller mangler. "Rimelig tid" defineres sædvanligvis som senest to måneder, efter at fejl eller mangler er eller burde være konstateret. Det er under alle omstændigheder en betingelse, at fejl eller mangler ved produktet ikke skyldes fejlagtig brug eller anden skadevoldende adfærd. Antikvariatet Gorm den Gamle har ret til at afhjælpe fejl eller mangler ved et produkt med et andet produkt, frem for at lade købet gå tilbage. I sagens natur kan reklamationsretten være vanskelig at håndtere i forbindelse med brugte varer, da disse oftest vil bære præg af alder og brug. Vi forsøger generelt at give en grundig beskrivelse af vores varer, men opdager du alligevel uventede fejl eller mangler, så tøv ikke med at gøre brug af din reklamationsret. Kontakt os også meget gerne telefonisk eller pr. e-mail, og forelig os problemet - vi er til at tale med og har kun interesse i tilfredse kunder.

Ansvarsfraskrivelse
Antikvariatet Gorm den Gamle påtager sig ansvaret for mangler og forsinkelser i overensstemmelse med købeloven i det omfang denne ikke er eller kan fraviges ved aftale, men fraskriver sig ansvaret for mangler og forsinkelse på ethvert andet grundlag. Antikvariatet Gorm den Gamle kan kun drages til ansvar for det, som følger af dansk lovgivning.

Tvistløsning
Enhver tvist løses efter dansk ret og ved danske domstole.


Antal varer 0 stk
Samlet pris 0,00 DKK
Porto/eksp./lev. 0,00 DKK
I alt inkl. levering 0,00 DKK
Indtast din e-mailadresse og tryk på Tilmeld for at modtage nyheder fra Antikvariatet Gorm den Gamle.
E-mail: